Har du nogensinde undret dig over, hvordan Google indekserer sine SEO resultater?

Lad os starte med at se en video fra Google selv, hvor deres SEO ekspert Matt Cutts forklarer nærmere:

Den berømte og meget anerkendte SEO ekspert Brian Dean fra Backlinko.com har lavet en meget fin og omfattende liste over de godt 200 signaler, som menes at være de bærende signaler, Google bruger i forbindelse med indeksering af hjemmesider.

Som Brian Dean selv er inde på, så er nogle af dem bevist, nogle af dem er lidt kontroversielle, og nogle af dem er ren spekulationer fra SEO eksperter rundt i verden. Jeg vil forsøge at give dig listen med mine egne kommentarer og meninger omkring det også.

Domæne faktorer

1. Domænets alder

Alder på domænet: I denne video forklarer Matt Cutts følgende:

”Forskellen mellem et domæne, som er 6 måneder gammel versus et domæne, som er 1 år gammel er ikke så stor”

Google bruger altså domænets alder som et ranking signal, men det fylder ikke så meget. Dog vil jeg mene, at der alligevel er en markant stor forskel på et domæne, som har eksisteret i 6 måneder versus et domæne, som har eksisteret i 6 år.

2. Søgeordet i selve URL’en

At have søgeordet i URL’en giver ikke det samme boost som tidligere, men det spiller stadig en afgørende rolle, da Google trods alt markerer søgeordet som FED i URL’en. Der er mange delte holdninger omkring det, men jeg har set utallige eksempler på, at hvis søgeordet indgår i URL’en, og siden har nogenlunde det basale på plads ift. onsite og backlinks, så vil domænet rankere rigtig højt.

3. Søgeordet som det første ord i URL’en

Der er forskel på, om hvorvidt søgeordet indgår som det første ord i en URL kontra i midten eller i slutningen. Hvis dit søgeord er cykler, så er det bedre med domænet cyklertillavepriser.dk kontra domænet lavepriserpåcykler.dk

4. Længden på domænet

Værdifulde og legitime domæner har en højere værdi. Eksempelvis er det bedre med et domænenavn cykler-online.dk kontra domænet cyklerkandukøbeonlineher.dk

5. Søgeordet i Subdomæne

Ifølge en undersøgelse fra Moz’s ekspertpanel i 2011, giver det et boost i rankings, hvis dit søgeord indgår i dit subdomæne. Fx er det godt med damecykler.cykler.dk – Umiddelbart vil jeg ikke vurdere, at det her er gældende i 2016/2017, og såfremt det er, så er det en minimal styrke.

6. Historik på domænet

Historik på et domæne har meget at sige. Hvis domænet har haft en dårlig historik med mange straf, som har resulteret i fald i rankings, så kan Google finde på at nulstille værdien af ethvert backlink, som peger på det domæne.

7. Exact Domain Match

Domæner, som præcist matcher et søgeord, kan være værdifulde i sig selv, hvis domænet er af højt kvalitet. Det modsatte giver naturligvis en modsat effekt:

 

8. Offentlig vs. Privat WhoIs

Med WhoIs kan man slå ejeren af et domæne op. Man har også mulighed for at skjule informationer på et domæne, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Men et overdrevet brug af det kan godt være noget, som Google lægger mærke til. Her er der ikke rigtig nogen undersøgelser, som beviser, at domænet kan blive straffet eller de-evalueret, såfremt ejerinformationer er skjulte.

9. Ejerinformationer, som er straffet

Hvis Google har straffet en ejer baseret på sit domæne, så kan det tænkes, at Google straffer alle domæner, som er ejet af den samme ejer.

10. Endelser på domæner betyder noget

Ved at have et .dk domæne hjælper naturligvis på at rankere højt i Danmark, men det reducerer dermed også dine muligheder for at rankere højt globalt.

Side faktorer

11. Søgeordet i dit Title Tag

Foruden tekstindholdet på din side, er Title Tag det andet vigtigste ting på en hjemmeside. Derfor er det utrolig vigtigt, at du har udfyldt Title Tag på din hjemmeside. Title Tag er også den, som bliver vist på Googles søgeresultater.

12. Søgeordet som det første i Title Tag

Ifølge Moz’s undersøgelser, så rankerer hjemmesider, hvor søgeordet er det første ord i Title Tag, bedre end hjemmesider, som har søgeordet i slutningen af Title Tag

 

13. Søgeordet i metabeskrivelse

At have søgeordet i din metabeskrivelse, er vigtigt. Det er dog ikke det mest essentielle, men det hjælper lidt på det at have søgeordet nævnt i din metabeskrivelse. Husk på, at Googles søgeresultater primært består af Title Tag og Metabeskrivelse.

14. Søgeordet skal indgå i H1 tag

Overskriften på en hjemmeside (H1) er en meget vigtig faktor ift. onsite på en hjemmeside

15. Søgeordet fremgår flere gange

Det er lidt velkendt, at såfremt et søgeord fremgår flere gange, giver det et signal til Google om, at dette søgeord er ekstra relevant i forhold til den pågældende side.

16. Længden på din tekst

Længden på tekster har en betydning på dine rankeringer. Ifølge en undersøgelse fra SERPIQ, er der forskel på lange tekster, som giver meget mere information kontra korte tekster

17. Gentagelser af et søgeord

Det fylder ikke nær så meget nu, som det gjorde i gamle dage, men det giver et boost, hvis dit vigtigste søgeord fremgår flere gange. Dog er det vigtigt, at man ikke overdriver. Som tommelfingerregel er det en god idé at have dit vigtigste søgeord nævnt omkring 2 % af tekstlængden.

18. Synonymer i tekstindholdet

Brug af synonymer er en ranking faktor, som anbefales at gøre brug af.

19. Synonymer i Title Tag og Metabeskrivelse

Brug af synonymer i både dit Title Tag og din metabeskrivelse, er en ranking faktor, som anbefales at gøre brug af.

20. Hastighed for at loade HTML

Både Google i 2010 og Bing i 2012 meldte ud, at hastigheden på at loade HTML var en ranking faktor. Deres robotter er blevet gode til at vurdere en sides hastighed baseret på kode og filstørrelse.

21. Duplicate Content (Dobbelt indhold)

Duplicate Content på en side kan have en negativ effekt på din sides rankering på Google.

22. Rel=Canonical

Hvis du benytter Kanonisering korrekt, så kan du undgå, at Google opfatter noget af dit indhold som værende Duplicate Content.

23. Hastighed via Chrome

Google kan også bruge sidens loadtime via Chrome som en faktor, da den giver flere informationer omkring server og andre relevante hastighedsfaktorer.

24. Optimering af billeder

Billeder på din side kan sende signaler omkring relevansen. Det gøres via fx navnet på billedet, Alt tag, Titlen og beskrivelsen.

25. Dato på et indlæg

Google kan godt favorisere nyere indlæg, specielt hvis det er relevant for en given søgning. Det gør Google ved at vise datoen for, hvornår et indlæg sidst blev opdateret:

26. Antallet af opdateringer på en side

Det gør en meget stor forskel, hvis du redigerer eller ændrer indholdet på din hjemmeside på en større skala. Ved at fjerne indhold eller tilføje indhold, kan det sende flere signaler end blot at ændre på få ord.

27. Ændringer på en side historisk set

Det spiller en rolle, hvor tit din sides indhold er blevet ændret over tid. Hvorvidt det er dagligt, ugentligt eller hver 3. år, spiller en rolle i forhold til “friskheden” på din side.

28. Placering af et søgeord i dit indhold

Hvis du har dit vigtigste søgeord i de første 100 ord af dit tekstindhold, kan det sende et signal om relevansen af dit tekstindhold.

29. Søgeord i H2 og H3 tags

At have dit vigtigste søgeord i H2 og H3, som er deloverskrifter, kan sende et lille signal om relevansen af dit tekstindhold.

30. Rækkefølge af dine søgeord

Det spiller en rolle, hvordan du skriver dit vigtigste søgeord. Hvis du vil rankere højere på ”Bredbånd priser”, så er det bedre at skrive ”Bredbånd priser” end at skrive ”Priser på bredbånd”. Derfor er det vigtig, at du foretager en grundig søgeordsanalyse baseret på, hvilke søgeord der søges mest på. Her er Google KeyWord Planner et rigtig godt værktøj.

31. Linke ud fra din side

Det hjælper at linke ud til autoritære hjemmesider, som understøtter dit indhold.

32. Temaet på siden, du linker til

Ifølge Moz danner dit udgående link relevans for dit tekstindhold. Hvis din hjemmeside omhandler rejser, og du linker ud fra en underside omkring Chicago til IMDB, så kan Google tro, at din side handler om filmen Chicago fra 2002.

33. Stavefejl

Det spiller en rolle, hvorvidt dit tekstindhold indeholder mange stavefejl. Det er givet, at din side skal indeholde så få stavefejl.

34. Originalt indhold

Det spiller en rolle, hvorvidt tekstindholdet på din side er originalt eller ej. Hvis dit tekstindhold er kopieret eller scrapet fra andre sider, så vil din side ikke rankere så højt.

35. Dokumenter

Ifølge Google, så kan dokumenter være et signal, som kan betyde noget for dine rankeringer.

36. Antallet af udgående links

For mange udgående links kan dræne din sides linkjuice og kan påvirke din sides rankeringer.

37. Multimedia

Billeder og videoer kan spille en rolle i forhold til relevansen af dit indhold og bruges som et signal for rankeringer.

38. Antallet af interne links til en underside

Antallet af interne links til en specifik underside kan sende relevans signal ift. andre undersider.

39. Kvalitet af interne links til en underside

Kvalitet af interne links til en underside spiller en større rolle. Eksempelvis vil et link fra din forside til en underside til enhver tid spille en større rolle, end et link fra en underside til en underside.

40. Ødelagte links

Hvis du har for mange sider, som ikke eksisterer og giver 404 fejl, kan det være et tegn på, at du ikke går så meget op i din side. Det kan påvirke dine placeringer negativt.

41. Er det nemt at læse?

Google vurderer, hvorvidt det er nemt eller svært at læse dit indhold. Det giver sig selv, at du skal sørge for, at dit indhold er nemt at læse.

42. Affiliate links

Der er som sådan ikke noget galt i at have affiliate links på din side, men hvis du har for mange, så kan det godt sende et forkert signal.

43. HTML fejl / W3C validering

Hvis du har for mange HTML fejl eller generel en sjusket kode, så kan det være et tegn på en dårlig side og dermed sende et dårlig signal.

44. Sidens troværdighed

Som udgangspunkt vil en side på et autoritær domæne vil rankere højere end en side på et mindre autoritære domæne.

45. Pagerank

En sides pagerank siges at have en betydning ift. rankering. Dog er der noget, som de fleste SEO eksperter er enige i, nemlig at Pagerank ikke har nogen betydning længere, da Google har meldt ud, at de ikke bruger Pagerank som et ranking signal.

46. Længde på URL

Brug af en alt for lang URL kan have negative konsekvenser for dine placeringer. Eksempelvis er det ikke en god idé med enhjemmesidesomsælgercykleronlinetillavepriser.dk

47. En sides URL

En side, hvor URL er tættere på forsiden, kan give et boost i placeringer. Eksempelvis er minhjemmeside.dk/cykler/damecykler bedre end minhjemmeside.dk/afdelinga/koeretoejer/cykler/damecykler.

48. Redaktører

Selvom det aldrig er blevet bekræftet, så skulle Google have ansøgt om patent på et system, som giver redaktører mulighed for at påvirke søgeresultater.

49. Kategori på en side

En side, som er relevant kategoriseret, kan opnå bedre rankeringer end sider, som ikke er kategoriseret. Fx er minhjemmeside.dk/cykler/damecykler bedre end blot minhjemmeside.dk/damecykler og markant bedre end minhjemmeside.dk/afdelinga/koeretoejer/damecykler.

50. WordPress tags

Ifølge Yoast.com, skulle WordPress Tags af relevant karakter give et boost i rankings.

51. Søgeordet i URL

Det påvirker dine placeringer, hvis du har søgeordet med i din URL. I Danmark kender vi dette fænomen som ”Rene URL’er”. Et eksempel på rent URL er minhjemmside.dk/cykler frem for fx minhjemmeside.dk/id=4.

52. Indhold i URL

Alt i URL’er bliver læst af Google, som kan give et tematisk signal omkring, hvad siden handler om:

53. Referencer og kilder

Brug af kilder i dit indhold, ligesom nyhedssider, kan være et signal på kvalitet. Det er ikke alle, som er enige omkring det her, da Google har benægtet, at de gør brug af eksterne kilder som ranking signaler.

54. Punkttegn og numre

Ved at dele dit indhold op i punktform og numre, er det med til at gøre dit indhold mere bruger- & læsevenligt, hvilket er med til at booste dine placeringer.

55. Prioritering af sider i Sitemap

Prioritering af dine undersider i dit sitemap.xml kan påvirke dine placeringer.

56. Alt for mange udgående links

Som nævnt tidligere, så kan det have en negativ effekt, hvis du har alt for mange udgående links på en given side, da det kan lede fokus væk fra dit primære indhold.

57. Mængden af andre søgeord, der rankeres på

Hvis en given underside rankerer højt på mange forskellige søgeord, kan det være et tegn på kvalitetsindhold, hvilket kan være med til at øge rankeringer på dit primære søgeord.

58. Alder på en underside

Selvom Google foretrækker nyt indhold, så kan opdateringer af ældre undersider være med til at rankere en ældre underside frem for en ny.

59. Google venlig skabelon

En side, som viser tekstindholdet med det samme, er at foretrække for Google. Dvs. sider, som har tekst højere på siden frem for nederst på siden, kan rankere højere.

60. Parkerede domæner

Siden 2011 har Google de-evalueret værdien af parkerede domæner.

61. Brugbart indhold

Der spekuleres i forskellen mellem kvalitetsindhold og brugbart indhold.

62. Tynde affiliate sider

Google har gjort det klart og tydeligt, at sider, som ikke giver noget værdi eller unik indsigt såsom affiliate sider, vil blive de-evalueret i søgeresultater.

63. Kontakt os side

En kontaktside med komplette kontaktinformationer er at foretrække. Endnu bedre er det, hvis dine kontaktinformationer matcher din WhoIs informationer.

64. Domænets troværdighed

En sides troværdighed er en meget stor ranking faktor. Værktøjer såsom Moz, Ahrefs og Majestic giver dig et godt indblik i dit domænes troværdighed.

65. Struktur på en hjemmeside

Struktur på en hjemmeside kan være en stor ranking faktor, da det giver Google god mulighed for tematisk at organisere og strukturere dit indhold.

66. Opdateringer på en hjemmeside

Antallet af opdateringer på en side, specielt hvis der tilføjet nyt indhold løbende, kan have en betydning for din sides placeringer.

67. Antallet af undersider

Antallet af undersider kan være et tegn på kvalitet. Det er i hvert fald med til at adskille din side fra tynde affiliate sider.

68. Sitemap

Et sitemap er med til at få søgemaskiner til at indeksere dine undersider bedre, hurtigere og dermed være synlige.

69. Oppetid

Hvis din side oplever for meget nedetid, kan det have en negativ påvirkning på dine placeringer. I værste tilfælde kan det resultere i, at dit site bliver de-indekseret.

70. Server lokation

Det betyder noget, hvor din server er placeret, specielt ift. lokale søgninger.

71. SSL certifikater

Google har bekræftet, at de indekserer SSL certifikater og bruger HTTPS som et ranking signal.

72. Betingelser

Ved at have en side omkring betingelser og brug af hjemmesiden, er du med til at fortælle Google, at din side er en troværdig side.

73. Duplicate Meta informationer på din side

Brug af Duplicate Meta informationer på din hjemmeside kan være med til at gøre din side mindre synlig.

74. Breadcrumb navigation

Breadcrumbs er med til at gøre din side både brugervenlig og SEO venlig.

75. Mobiloptimeret side

Hvorvidt din hjemmeside er mobilvenlig eller ej, er nu en meget stor ranking faktor for Google.

76. YouTube

YouTube videoer er begyndt at få højere indekseringer på Google.

77. Brugervenlighed på en hjemmeside

En side, som er svær at bruge eller navigere rundt i, kan resultere i kortere tidsforbrug på siden, færre sidevisninger og højere afvisningsprocent. Det kan virkelig skade dine placeringer.

78. Brug af Google Analytics & Webmaster Tools

Der spekuleres i, at brug af Google Analytics og Webmaster Tools kan være med til at påvirke dine placeringer, da Google på den måde får flere informationer fra din side. Informationer såsom afvisningsprocent, hvorvidt du får trafik fra dine backlinks mm.

79. Anmeldelser

Anmeldelser fra fx Google+ og Trustpilot kan være med til at påvirke dine placeringer.

Backlink faktorer

80. Alder på domænet, som linker

Backlinks fra domæner, som har eksisteret i længere tid, kan have større effekt på dine placeringer fremfor backlinks fra nye domæner.

81. Root domæner

Antallet af domæner, som linker til dig, har en stor betydning ift. dine placeringer.

82. Links fra forskellige C-class IP’er

Links fra forskellige C-class IP’er betyder, at flere forskellige sider linker til dig, og dermed er det en meget vigtig faktor ift. dine placeringer.

83. Links fra sider

Antallet af sider, som linker til dig, har en betydning i forhold til dine placeringer. Selvom det er fra samme domæne. Dog er de fleste SEO eksperter enige i, at links i widgets, footer osv. blot tæller som ét link.

84. Link fra billede

Alt tekst er et billedes udgave af Ankertekst, og det kan påvirke dine placeringer.

85. Links fra .edu og .gov domæner

Selvom Matt Cutts har sagt, at fx .edu og .gov ikke nødvendigvis afspejler relevansen eller autoriteten på en hjemmeside, er de fleste SEO eksperter enige i, at links fra .edu eller.gov naturligvis påvirker Googles algoritme og dermed dine placeringer.

86. Autoriteten af en underside

Autoriteten af en underside har en meget stor rolle at spille i forhold til placeringer. I gamle dage blev der målt på Pagerank, men de fleste SEO eksperter benytter i dag Moz Domain/Page Authority, Ahrefs Domain/URL Rating eller Majestics TrustFlow/CitationFlow.

87. Autoriteten af et domæne

Der er en stor forskel på, hvilket domæne du får et link fra, og hvor fra på siden. Eksempelvis kan et link fra et mindre autoritære domænes forside være stærkere end et link fra en underside fra et større autoritære domæne.

88. Links fra konkurrenter

Et link fra en konkurrents side, som rankerer på samme søgeord som dig, kan have en stor betydning i forhold til dine placeringer.

89. Delinger på Sociale medier

Antal delinger, på en underside, på sociale medier kan have en betydning i forhold til placeringer.

90. Links fra ”Bad Neighborhoods”

Hvis du får links fra sider, som er hostet på spamservere, kan det påvirke din sides placeringer.

91. Gæsteindlæg

Links fra kommentarer er ikke ligeså værdifulde som links fra selve indlægget. Desuden skal du være ekstrem forsigtig med, hvilke sider du kommenterer på, som giver et backlink til din side, da links fra kommentarer kan have utrolig negativ effekt på dine placeringer.

92. Links til forsiden

Et link til en forside kan være særdeles vigtig, da det giver en helhedfornemmelse af siden, og dermed kan det betyde noget for værdien af selve linket.

93. NoFollow links

Google siger selv, at de for det meste ikke følger NoFollow links. Det betyder så også, at de i nogle tilfælde også følger NoFollow links. Det spiller en rolle i forhold til din backlink profil, hvor stor del af dine backlinks er NoFollow vs. DoFollow.

94. Diversitet i linktyper

Hvis du har alt for mange links fra én bestemt type links, som fx forum profiler eller kommentarlinks, kan det blive betragtet som webspam. Såfremt du har links fra mange forskellige type sider, kan det blive betragtet som naturlig linkprofil.

95. Sponsoreret links eller andre fancy ord

Links på ord såsom ”Sponsor”, ”linkpartner” eller ”Sponsoreret indlæg” kan de-evaluere værdien af linket.

96. Redaktionelle links

Links i selve tekstindholdet kan være markant mere værdifulde end links på tomme sider eller andre steder på en side ( fx footeren ).

97. Overdrevet brug af 301-redirects til en side

Selvom 301-redirects nu sender al linkjuice videre til den modtagende side, kan et overdrevet brug af det påvirke negativt.

98. Ankertekster på backlinks

Selvom ankertekster, i stor dosis, kan betragtes som webspam, så kan ankertekster, i små dosis, betragtes som et relevant link signal.

99. Ankertekster på interne links

Ankertekster på interne links kan være en ranking faktor. Dog vægter det ikke på samme måde som ankertekster på et backlink.

100. Linktekst

Teksten på et link, som vises, når du bevæger musen over linket, kan være en ranking faktor. Dog er det en meget svag ranking faktor.

101. Links fra domæner med specifikke endelser

Links fra fx .dk og .no kan være med til at indeksere din side bedre i de pågældende lande.

102. Placering af et link i tekstindholdet

Et link, som er placeret i starten af tekstindholdet, kan have en lidt større betydning end et link, som er placeret i slutningen af tekstindholdet.

103. Placering af et link på en side

Generelt vægter et link, som er placeret i tekstindholdet mere, end et link fra sidebar eller footer.

104. Links fra relevante domæner

Et link fra et modsvarende relevant domæne, kan have en højere værdi end et link fra et komplet irrelevant domæne. Dog er dette punkt ikke dokumenteret og diskuteres flittigt blandt SEO eksperter, da nogle mener, at et link fra et irrelevant, dog meget stærkt domæne, sagtens kan vægte højere end et link fra modsvarende relevant domæne.

105. Relevans på underside

Ifølge Hilltop Algoritmen, kan et link fra en underside, som er mere relevant for domænet, vægte højere end et link fra en underside, som ikke er ligeså relevant for domænet.

106. Links fra anmeldelser

Ifølge Moz, er Google begyndt at blive klogere på, hvorvidt en anmeldelse er positiv eller negativ, og et link fra en positiv anmeldelse skulle efter sigende vægte mere.

107. Søgeord i titlen

Hvis du får et link fra en side, som indeholder samme søgeord som dig, i deres Title Tag, vil Google lægge mærke til det positivt.

108. Stigninger i antal links

Stigninger i antal backlinks kan give et ekstra boost i placeringer.

109. Fald i antal links

Fald i antal backlinks kan give et fald i rankings, da det kan betragtes som værende fald i popularitet.

110. Links fra gratis sider

Links fra store gratis hjemmesider/blogs, såfremt de bliver betragtet som topkvalitet, kan påvirke ekstra.

111. Links fra autoritære sider

Link fra en stor og troværdig hjemmeside kan give større linkjuice end link fra en mindre troværdig side, selvom den mindre side er relevant og niche.

112. Links fra Wikipedia

Selvom links fra Wikipedia er NoFollow, kan links fra Wikipedia give lidt mere troværdighed og autoritet.

113. Relaterede søgeord / Mentions

Selv hvis der ikke er et link i en artikel, så kan Google godt forstå sammenhæng mellem teksten og en hjemmeside.

114. Alder på backlink

Et ældre backlink har mere værdi end et nyt backlink.

115. Links fra reelle sider versus falske blogs

Et link fra en reel hjemmeside bør vægte mere end et link fra falske blogs. Dog er brugen af falske blogs utrolig udbredt og et backlink kan give i mange tilfælde give større værdi grundet bloggens autoritet.

116. Naturlig linkprofil

En hjemmeside med en naturlig linkprofil rankerer højere og vil være mindre sårbar overfor eventuelle algoritmeændringer.

117. Gensidige links

Overdrevet brug, af at linke frem og tilbage til hinanden, kan være skadelig.

118. Automatisk genereret links

Der er meget stor forskel på links, som er generet af en sideejer versus links, som er automatisk genereret via fx robotter.

119. Links fra 301

Links fra 301 re-directs har tidligere tabt en smule værdi, men giver nu fuld linkværdi.

120. Schema.org Microformats

Sider, som har optimeret i forhold til schema.org kan rankere højere end sider uden, og desuden opnås der også en højere CTR.

 

121. Dmoz

Sider, som er registreret i Dmoz, kan opnå lidt større troværdighed.

122. Troværdighed af siden, som linker

Troværdigheden af siden, som linker til dig, afgør troværdigheden af linket, og dermed påvirker det også din sides troværdighed.

123. Antal af udgående links på en side

Et link fra en underside, som linker ud til hundredevis af sider, kan vægte mindre end et link fra en underside, som blot linker ud til få sider.

124. Profil links

Links fra profiler og kommentarer bliver de-evalueret markant, da Google anser disse som værende spam.

125. Antal ord i teksten

Et link fra en tekst på 1.000 ord vægter højere end et link fra en tekst på 25 ord.

126. Kvaliteten på indholdet

Links fra spinartikler eller ikke velskrevet artikler giver ikke så stor værdi som links fra velskrevet artikler, som også indeholder billeder/videoer.

127. Sitewide links

Det er bekræftet, at et Sitewide link ( i sidebar eller footer ) bliver blot betragtet som 1 link.

128. Organisk CTR for et specifikt søgeord

Click Through Rate på et søgeord på organiske resultater spiller en rolle. Højere CTR giver bedre rankings.

129. Organisk CTR for alle søgeord

En side eller et domænes organisk CTR for alle søgeord kan give et stærkt signal til søgemaskiner.

130. Afvisningsprocent

Nogle mener, at afvisningsprocent på en side spiller en rolle i forhold til rankeringer. Dog er det ikke alle, som er enige i dette punkt.

131. Direkte trafik

Google har bekræftet, at de bruger data fra Chrome til at vurdere, om en hjemmeside får meget direkte trafik eller ej. Sider med høj direkte trafik rankerer højere end sider med mindre direkte trafik.

132. Tilbagevendende besøg

En side med mange tilbagevendende besøg kan opnå højere rankeringer på Google.

133. Blokerede sider

Blokerede sider kan blive brugt af Panda update som et signal.

134. Chrome bookmarks

Sider, som får mange Chrome bookmarks, kan opnå bedre placeringer.

135. Google Toolbar data

Efter sigende, så indsamler Google data fra Google Toolbar, som de bruger som ranking signaler. Dog er det ikke helt tydeligt, hvad de indsamler foruden data om hastighed og malware.

136. Antal af kommentarer

En side, som har mange kommentarer, kan være et tegn på en interaktiv side, som kan påvirke rankeringer positivt.

137. Tidsforbrug på en side

Google lægger mærke til, hvor lang tid en bruger er på din side, efter han har klikket sig ind på din side fra et Google søgeresultat. Såfremt en kunde er der i lang tid, kan det være et tegn til Google omkring kvaliteten af din side.

Algoritmer

138. ”Friskhed” på søgninger

Google kan, for nogle søgninger, godt give nye sider et boost.

139. Diversitet på søgninger

Google kan vise dig forskellige slags resultater baseret på tvetydige søgeord. Fx søgning på ordet ”Chicago”, som både kan være baseret på byen, musical eller filmen.

140. Brugerens browserhistorik

Når du er logget ind på Google, så vil sider, som du besøger ofte, blive vist højere i søgeresultaterne for dig, når du søger.

141. Brugerens søgehistorik

Dine søgninger kan påvirke de slags resultater, som du ser på senere søgninger. Hvis du fx søger ”anmeldelser” og senere på ”iphone”, så kan Google finde på at vise dig resultater baseret på ”iphone anmeldelser”.

142. Geografisk målretning

Google vægter sider højere, som er baseret på en lokal server, IP og lande endelse. Fx vil et .dk på en dansk server og dansk ip rankere højere.

143. Safe Search

Søgeresultater, som indeholder voksenindhold, vil ikke blive vist til folk, som har Safe Search sat til.

144. Google+ cirkler

Google viser højere resultater for personer og sider, som er tilmeldt Google+.

145. DMCA klager

Google nedgraderer sider, som har modtaget DMCA klager.

146. Domain Diversitet

Den såkaldte ”Bigfoot update” har tilsyneladende tilføjet flere domæner til SERP.

147. E-handel søgninger

Google viser til tider anderledes resultater baseret på e-handelssøgninger såsom flybilletter osv.

148. Lokale søgninger

Google placerer Google+ Lokal resultater højere end de normale organiske resultater.

149. Google News Box

Nogle søgeord udløser en Google News Box:

150. Større Brands får mere

Efter den såkaldte Vince Update, så giver Google et større boost til større Brands på visse søgninger.

151. Shopping resultater

Google Shopping Kampagner er begyndt at ligne søgeresultater mere

152. Billedresultater

Google er begyndt at prioritere billeder mere og viser flere af disse i søgeresultater.

153. Easter Egg Resultater

Google har mange underlige såkaldte Easter Egg resultater. Eksempelvis kan du søge i billedresultater på ”Atari Breakout”, og hele søgeresultatet bliver pludselig til et spil.

154. Hel side kun for ét Brand

Domæne eller Brand relateret søgeord kan vise flere resultater for samme side. Faktisk så meget, at det dækker hele forsiden.

155. Antallet af Tweets

Det er ikke blot backlinks til en side, som kan påvirke placeringer. Antallet af Tweets, som en enkelt side har, kan også påvirke placeringer på Google.

156. Autoritet på en Twitter konto

At få Tweets fra en gammel Twitter konto med mange følgere, kan have en markant større effekt end Tweets fra en ny Twitter konto.

157. Antallet af Facebook likes

Selvom Google ikke kan se de fleste Facebook sider, så kan antallet af likes på en Facebook side godt give en lille effekt i forhold til placeringer.

158. Facebook delinger

At få din side delt på Facebook tæller mere end likes på din Facebook side.

159. Autoritet på en Facebook konto

Ligesom Twitter, så kan likes og delinger fra en Facebook side, med mange følgere, have større værdi.

160. Pinterest Pins

Pinterest Pins har meget stor værdi, da Google anser det som værende Sociale Signaler.

161. Delinger på sociale sider

Delinger på sider såsom Reddit, Stumbleupon og Digg er nogle af de type sider, som Google anser som sociale medier, og delinger på disse sider har effekt på rankings.

162. Antallet af Google +1

Selvom Matt Cutts har meldt ud, at Google+ ikke har en direkte effekt på rankings, så er der ingen SEO eksperter, der tror på, at Google vil ignorere deres egen platform.

163. Autoritet på en Google+ konto

Det er givet, at Google vægter +1’er fra en autoritær Google+ konto mere end +1 fra en ikke så autoritær Google+ konto.

164. Kendt Authorship

Selvom Google Authorship ikke længere er gældende, så tror flere stadig på, at en velkendt profil kan opnå bedre rankings.

165. Relevans på sociale signaler

Google vurderer relevansen fra social media kontoen, som deler dit indhold, samt teksten omkring linket, som der deles.

166. Sociale signaler på sideniveau

Side-Wide sociale signaler kan godt øge en sides overordnet autoritet, hvilket kan være med til at øge synligheden for siden.

Brand signaler

167. Brand som ankertekst

Dit Brand navn som ankertekst kan være med til at sende et stærkt Brand signal.

168. Brand søgninger

Hvis folk søger meget baseret på dit Brand, så er det med til at forstærke Google omkring dit Brand.

169. Facebook side og likes

Et Brand har for det meste en Facebook side med likes.

170. Twitter med følgere

Et Brand har for det meste også en Twitter side med likes.

171. Officiel LinkedIN Firmaside

De fleste virksomheder har en officiel LinkedIN firmaside.

172. Ansatte nævnt i LinkedIN

Hvis dine ansatte har angivet i deres LinkedIN profil, at de arbejder hos dit firma, kan det give Google Brand signaler om dit firma.

173. Legitimitet af en Social Media konto

En konto på de sociale medier med 10.000 følgere og 2 indlæg bliver vurderet markant anderledes end en konto med 10.000 følgere og langt flere indlæg og interaktioner.

174. Brand bliver nævnt på nyhedssider

De store Brands bliver nævnt i Google News hele tiden. Faktisk har nogle store Brand deres eget Google News Feed på forsiden:

175. Co-citations

Store Brands bliver nævnt tit i nyheder uden at blive linket til. Google lægger dog stadig mærke til det og betragter det som et Brand signal.

176. Antallet af RSS abonnenter

Da Google ejer det berømte Feedburner, så giver det god mening, at antallet af RSS abonnenter tæller som et popularitet / Brand signal.

177. Google+ Local Listing

Virksomheder har naturligvis et kontor, muligvis flere kontorer. Google vil vurdere, baseret på lokal listings, om hvorvidt en side er et stort Brand eller ej.

178. Betaler virksomheden SKAT?

Ifølge Moz, så tager Google med i betragtningen, om hvorvidt en side er en virksomhedside, som betaler SKAT eller blot en privatside.

Onsite Webspam faktorer

179. Panda straf

Sider med lavt kvalitetsindhold er mindre synlige på Google efter en Panda straf. Det gælder typisk sider, som har meget lidt indhold eller såkaldte tynde sider.

180. Link til Bad Neighborhood

At linke ud til ”Bad Neighborhood” kan godt skade din side, medmindre de sider du linker til, er kvalitetsider.

181. Redirects

Lumske re-directs er absolut NoGo. Hvis din side bliver opdaget, risikerer du ikke blot en straf, men at Google decideret fjerner din side fra deres resultater.

182. Popups eller forstyrrende annoncer

Sider med popups eller forstyrrende annoncer kan være et tegn på en side af lav kvalitet.

183. Overdrevet onsite optimering på et domæne

Overdrevet onsite optimering kan være skadelig. Eksempler er, hvis du fx benytter KeyWord stuffing, Header tag stuffing mm.

184. Overdrevet onsite optimering på en underside

Der spekuleres i, at overdrevet onsite optimering på en underside kan være skadelig. Her er det ikke nødvendigvis en Panda straf, men Penguin straf som går efter specifikke søgeord.

185. Annoncer ”Above the fold”

Sider, som gør mest brug af annoncer øverst på siden, fremfor tekstindhold, kan risikere at blive de-evalueret.

186. Skjulte affiliate links

Hvis du gør ekstra meget ud af at skjule affiliate links, kan medføre en straf på din side.

187. Affiliate sider

Google er ikke en stor fan af affiliate sider. De har også decideret ekstra fokus på affiliate sider.

188. Automatisk genereret indhold

Det er givet, at automatisk genereret indhold, fx via software, er ikke noget, som Google bryder sig om. Du risikerer ikke blot en straf, men du risikerer faktisk at blive fjernet fra deres søgeresultater.

189. Manipulation af Pagerank

Hvis du leger for meget med pagerank, såsom fx at sætte alle udgående links eller interne links som NoFollow, giver det et signal om manipulation, hvilket kan medføre en straf.

190. IP adresse er markeret som spam

Hvis din servers IP adresse er markeret som spam, så kan du risikere, at alle sider på din server vil blive ramt.

191. Spam i metabeskrivelser

At presse for mange søgeord i dine metabeskrivelser, kan du risikere, at Google opfatter det som spam.

Off-site webspam faktorer

192. Unaturlig mængde af backlinks

Hvis du pludselig får mange backlinks, kan du risikere, at Google opfatter det som værende spam. Dog er der den forskel, at hvis de mange backlinks kommer fra autoritære sider, kan det godt være positivt.

193. Penguin straf

Sider, som er ramt af Penguin Update, oplever et fald i placeringer, synlighed og trafik.

194. Linkprofil med høj andel af dårlige links

Hvis du har for mange backlinks fra sider, som vurderes som værende spam, kan det give et dårligt signal, og du kan risikere et fald. Der er tale om fx blogkommentarer, forum profiler osv.

195. Relevans på domænet, som linker

Hvis du får alt for mange links fra sider, som ikke er relevante i forhold til din side, kan du være i søgelyset for Penguin Update. Dog er risikoen minimal, såfremt det er autoritære sider.

196. Manuelle handlinger på links

Google har udsendt flere hundrede tusinder af beskeder i Webmaster Tools med beskeden ”Google har opdaget unaturlige links”, hvilket har medført drop i rankings. Dog har drop i rankings ikke været gældende i alle tilfælde.

197. Links fra samme C-class IP

Hvis du får for mange links fra sider på samme IP, kan det være tegn på et dårligt opbygget blognetværk. Derfor er det vigtigt, at du får links fra så mange forskellige IP’er som muligt.

198. ”Giftige” ankertekster

Hvis du har giftige ankertekster, fx apoteksrelaterede søgeord (Viagra osv.), kan det være et tegn på spam eller, at din side er hacked. Begge kan godt skade dit website.

199. Manuel straf

Google kan sagtens finde på at straffe din side manuelt. Et godt eksempel er Interflora episoden.

200. Sælge links

Hvis du sælger links på din hjemmeside, kan det skade din side. Dog har jeg til dags dato ikke set et eneste tilfælde af denne slags i Danmark.

201. Google Sandbox

Nye hjemmesider, som pludselig får mange backlinks, kan godt risikere at ende i Google Sandbox, hvilket medfører midlertidigt reduceret søgninger.

202. Google Dance

Google Dance kan midlertidigt rokere rundt i rankeringer. Ifølge en Google Patent, så gør Google brug af denne metode for at vurdere, om en side er i gang med at manipulere deres algoritme.

203. Disawow værktøjet

Brug af Disawow værktøjet kan være med til at fjerne en manuel eller algoritme straf. Det er specielt noget, som bruges af hjemmesider, der er udsat for negativ seo.

204. Anmodning om genevaluering

Såfremt din side er blevet straffet, kan en anmodning om genevaluering af Google være med til at løfte en eventuel straf.

205. Midlertidige Link Schemes

Der er tilsyneladende mange, som opretter mange backlinks i kort tid og derefter fjerner dem. Google holder øje med denne teknik, som kaldes temporary link scheme.

Her var der lidt over 200 faktorer, som spiller en rolle. Hvor mange af dem kender du? Og hvordan vil du så nu gøre brug af Onsite og Offsite SEO?