Hvordan opnår du en topplacering på Google?

En topplacering på Google – er det ikke det, de fleste af os drømmer om? Det er muligt at nå til tops, og vi viser dig hvordan.

I denne video forklarer Mohammad Dadkhah helt konkret, hvad du skal gøre, hvis du vil have en topplacering på Google. Det handler ikke om at genopfinde den dybe tallerken men om at tage de kristiske briller på.

Nysgerrig? Se videoen eller læs med nedenfor, hvor vi gengiver indholdet med det skrevne ord.

Topplacering på Google; hvorfor er det nødvendigt?

Inden vi går til metoderne, tager vi lige et hurtigt kig på, hvorfor det er essentielt med SEO-optimering og ikke mindst en topplacering på Google. Mange spørger nemlig, om det ikke er bedre at bruge pengene på AdWords eller lignende.

Kort sagt: nej, det er det ikke. En placering i Top 3 på Google, giver dig langt mere værdi for pengene. Betragt det som en investering, der giver et højt afkast.

Er du ikke overbevist, så lad os give et eksempel:

En virkelig god Google annonce giver en CTR (Click Through Rate) på 15-25% – fedt, tænker du måske. Men hvor bliver den resterende procentdel af? De scroller videre, og klikker på de organiske resultater. Faktisk så mange gange, at vi vil vove at påstå, at du kan få en CTR på 30-50%, hvis du har en topplacering på Google.

Forestil dig, at du har et søgeord, der har 10.000 søgninger hver måned. Hvis du ligger i Top 3 og har en CTR på bare 20% (vi drømmer konservativt for god ordens skyld), så får du altså mere end 2.000 besøgende hver måned – bare for en topplacering. Forestil dig så, at du er nr. 1 på Google…

Vi vender eksemplet på hovedet og forestiller os i stedet, at du gerne vil opnå en CTR på 20% på din Google annonce. Du befinder dig i et konkurrencepræget marked, og Google opkræver måske 20 kr. pr. klik fra din annonce; altså 20 kr. gange 2.000 klik. Så får de 40.000 kr. hurtigt ben at gå på.

Derfor: en topplacering på Google er guld værd!

Hvordan får du en placering i Top 3?

Så kommer vi til det egentlige spørgsmål: Hvordan får man så den placering i toppen af søgeresultaterne? Der findes ikke en egentlig formular, men der findes en ret effektiv måde at gribe det an på. Det handler om 2 ting: onsite SEO og offsite SEO.

Begge dele har vi givet fyldestgørende forklaringer på tidligere. Har du ikke set videoerne, finder du de 3 vigtigste aspekter af SEO i 2018 her, ligesom du kan få et dybdegående indblik i backlinks her.

Det, vi kort kan fortælle om henholdsvis onsite og offsite SEO, er, at begge dele er lige uundværlige, hvis du vil have en topplacering. Du kan ikke springe over, hvor gærdet er lavest, og du kan ikke lægge dit fulde fokus på den ene del og så glemme den anden. Onsite SEO er lettest at gå til, offsite SEO er straks værre – og det er dét, vi skal kigge på nu. Der er nemlig en helt enkel løsning:

Lad være med at genopfinde den dybe tallerken!

Hvis du vil være nr. 1, så handler det om at slå dem, der allerede har placeret sig på henholdsvis 1., 2. og 3. pladsen. Og det gør du ved at kigge på, hvad der virker for dem. Hvis din primære konkurrent har 500 backlinks, så nytter det ikke, at du kun har 2! Du er nødt til at komme ind i kampen. Og tag de kritiske briller på, når du hyrer en SEO-ekspert – nu skal vi nemlig fortælle dig 2 ting, som de færreste SEO-firmaer arbejder med herhjemme:

Antallet af links og hastigheden hvormed din links kommer.

Volumen

Du er nødt til at respektere, at mængden af links – volumen – har betydning. Stor betydning endda. Kvalitet spiller naturligvis også en rolle, men selvom du har 2 gode links fra sider med høj autoritet, så kan du ikke hamle op med 500 links.

Tempo

Så er der det med hastigheden – tempoet – her påstår en lang række SEO-eksperter, at du ikke må få dine links for hurtigt. Helst kun ét om dagen. Men helt ærligt… med ét link om dagen går der næsten halvandet år, inden du er oppe på 500 links! Og til den tid er dine konkurrenter stukket af og har måske 800 links. Det er skruen uden ende, og selvfølgelig må du få flere links på én gang. Det handler om autoritet. Du er nødt til at komme på niveau ret hurtigt, hvis du vil have en chance.

Skal du så have 500 links henover natten? Nej! Der skal mådeholde til. Men der er ikke noget i vejen for at få 100 links på en måned, ja endda 200 links på én måned. Det er ikke noget problem, så længe det er fra sider med høj autoritet.

Ikke noget med vietnamesiske blogs!

Tror du os ikke? Forestil dig, at din virksomhed netop har skudt det fedeste PR-event af; en bragende succes. Efterfølgende strømmer det ind med nye links fra hjemmesider landet over, lad os sige 300 forskellige hjemmesider. Skulle Google så bandlyse dig? Nej vel! Google er nemlig ikke så dum endda, og Googlebotten kan sagtens skelne mellem gode og dårlige links.

Og så har vi faktisk et fif mere i ærmet – endnu en ting som de færreste SEO-eksperter i Danmark arbejder med, men som er helt essentiel for dig, der drømmer om en topplacering på Google: internationale links.

Internationale links

Du må ikke spørge hvorfor, men faktum er, at en lang række danske SEO-eksperter vil sige, at du skal fokusere på danske links. Droppe de internationale links. Men nu skal du høre: Det er en fis i en hornlygte! Selvfølgelig skal du have internationale links, og lad os fortælle dig hvorfor.

Hvis man kigger på tværs af 50 forskellige brancher og undersøger de tre bedste placeringer på Google indenfor hver branche, så viser det sig, at de som minimum har 20% backlinks, der stammer fra udlandet. Det kan være .com, .org eller .nu – og det gælder ikke for enkelte brancher, det gælder for alle. Og igen er det sådan, at hvis du vil slå dine konkurrenter, så skal du gøre det samme som dem og så lige lidt mere.

Du kan altså ikke undvære de internationale links. Skal du så KUN have links fra udlandet? Nej, det er en balance – det bedste, du kan gøre, er at kigge på dine konkurrenter.

Vær kritisk når du vælger en SEO-ekspert

Afslutningsvis har vi et enkelt godt råd til dig, der gerne vil have en topplacering på Google: Husk at tage de kritiske briller på, når du vælger et SEO-firma til din virksomhed. Rigtig mange køber en pakkeløsning uden helt at få specificeret, hvad den reelt indeholder. Hedder det sig, at du får optimeret 5 søgeord… jamen så spørg, hvad den optimering indebærer. Er det onsite, de optimerer? Er det Title Tags, 5 links eller metabeskrivelser, du får? Hvad er det helt præcis, dine penge går til? Er det links du har brug for, så nytter det ikke, at du får optimeret dine metabeskrivelser.

Du skal være helt tydelig omkring dit mål, og du skal ikke være bange for at spørge din SEO-ekspert, hvordan han har tænkt sig at nå det.

Så er der vist kun tilbage at sige tak fordi du læste med! Klikker du her, ryger du direkte til You Tube, hvor du kan abonnere på vores kanal, så du er først med de seneste nyheder på SEO-fronten.

Summary
Topplacering på Google
Title
Topplacering på Google
Description

I denne video forklarer Mohammad Dadkhah helt konkret, hvad du skal gøre, hvis du vil have en topplacering på Google. Det handler ikke om at genopfinde den dybe tallerken men om at tage de kristiske briller på.

0 Kommentarer

Skriv et svar


Få eksklusive tips til linkbuidling


Mohammad´s brevkasse

Få svar
på dine spørgsmål


Vil du også vækste