Linkbuilding: 3 måder Google vurderer dine backlinks på

Backlinks er essentielt for en topplacering på Google. Når Google vurderer din hjemmesides backlinks, så sker det ud fra 3 forskellige ting: autoritet, relevans og volumen.

I videoen dykker Mohammad Dadkhah ned i de 3 aspekter af linkbuilding og forklarer dig, hvad du skal tage højde for, når du skaber links til din hjemmeside.

Se videoen her, og læs gerne med nedenfor, hvis du vil forstå det hele ord for ord.

Linkbuildingfaktorer: autoritet, relevans og volumen

Som du allerede ved, så er backlinks helt essentielt, hvis du vil opnå en topplacering på Google. Desværre er der ingen eksakt formular for, hvordan man griber det an. Men det er 100 % sikkert, at hvis du ikke har backlinks, så får du ikke en topplacering.

Der er 3 forhold, Google vurderer dine links ud fra: autoritet, relevans og volumen. Vi tager dem alle én efter én.

Autoritet

Lad os først tage et kig på autoritet. Det er nemlig ekstremt vigtigt, hvor dine links kommer fra, fordi Google vægter netop dette aspekt ret højt. Men hvad er autoritet i forbindelse med SEO? Lad os komme med et eksempel:

TV2.dk er en stor, stærk hjemmeside. Det er det, fordi siden har en masse links ind til sig fra andre hjemmesider, og yderligere fordi TV2 har rigtig meget indhold, og det opdateres hele tiden.

En lille blog er ikke i nærheden af at have samme autoritet som TV2. Den har måske kun et par enkelte backlinks, og samtidig når indholdsniveauet ikke TV2 til sokkerholderne.

TV2 er altså en hjemmeside med høj autoritet, og et link herfra er det, vi kalder et Heavy weight-link.

Relevans

En anden vigtig faktor i forhold til Google’s vurdering er linkets relevans. Har du fået dit backlink, fordi det rent faktisk er relevant eller forsøger du at manipulere med Google? Og hvordan ved Google, om et link er relevant? Det tager vi et kig på – og vi beklager, hvis det bliver en smule langhåret:

Et link kan enten komme fra det, man kalder root eller fra en URL.

Root er selve roden af en hjemmeside – altså domænet. Hvis vi kigger på hjemmesiden cykelforbundet.dk, så fortæller domænenavnet, at hele denne hjemmeside handler om cykler i en eller anden forstand. Uanset hvilken underside du måtte være på. Hedder din hjemmeside cykelshop.dk, og får du et link fra cykelforbundet.dk (uanset hvorfra på siden), så har du fået et meget stærkt link med høj relevans, fordi Google ved, at cykelforbundet.dk handler om cykler.

URL – eller mere præcist .dk/URL – er en underside til en hjemmeside, der kan handle om alt muligt forskelligt. Hvis TV2 har en underside om sport, skriver en artikel om cykler, hvor “cykler” indgår i URL’en, og i denne artikel linker til din hjemmeside (cykelshop.dk), så har du fået et link fra en URL. Og det kan også være yderst relevant.

Ingen ved med sikkerhed, om det er bedst at få et root-link eller et URL-link. Spørger du Mohammad Dadkhah, så kommer det helt an på, hvor stærke domænerne er i forhold til hinanden. Og nu bliver det lidt langhåret igen:

Man kan bruge Ahrefs.com til at vurdere et domænes styrke. Lad os sige, at cykelforbundet.dk har en domænerating på 30, mens TV2 har en på 70. Så kan det godt være, at linket i ovenstående eksempel kommer fra en URL, men derfor er det alligevel stærkere, end det root-link, der kommer fra cykelforbundet.dk.

Men hvis du nu får 2 links fra cykelforbundet.dk og kun 1 fra TV2 – hvad så? Ja, så er det et spørgsmål om volumen.

Volumen

Når det kommer til volumen, så er det enten eller; det kan have en meget stor effekt, men det kan også have en katastrofal effekt. Lad os give et eksempel:

Din konkurrent har 100 hjemmesider, der linker til hans side (RD = reffering domains). Selv har du kun 2 RD. Hvem vinder topplaceringen på Google? Det gør din konkurrent til hver en tid. Næsten. Volumen har en markant betydning for Google, og alle undersøgelser peger på, at dem, der har topplaceringerne, de har flere links end konkurrenterne.

Men. Der er selvfølgelig et men. Indimellem ser man hjemmesider i Top 3 med forholdsvis få RD – og hvor de to konkurrenter har væsentligt flere RD. Det skyldes, at det også handler om at have de rigtige links.

Og hvad er så de rigtige links?

Lad os give dig et eksempel på, hvordan et link bliver vurderet ved at kigge på to sider; TV2.dk og den fiktive hjemmeside nyside.dk:

Vi ved allerede, at TV2 er en stærk hjemmeside med høj autoritet, og derfor giver vi den en værdi på 80/100. Nyside.dk derimod er en nyoprette side uden nævneværdige links, og den har derfor kun en værdi på 5/100. Det siger sig selv, at ét link fra TV2 vægter langt højere for Google end ét link fra nyside.dk. Men. Igen er der et men. Hvis nu du kan skaffe 20 links fra sider som nyside.dk… kan du så få en samlet værdi, der overgår TV2’s ene link?

Det er umuligt at give et eksakt tal på, hvor mange af de små links du skal have fat i, men ét er sikkert: på et tidspunkt vil de mange links blive mere værd en TV2-linket. Men du skal være opmærksom på, at det skal være .dk links, så du ikke undergraver dets relevans. Links fra russiske, afrikanske og vietnamesiske hjemmesider er meget skadelige, og dem skal du holde dig fra.

Så hvad skal du gøre?

Der er ingen tvivl om, at enhver helst vil have et link fra TV2. Det er bare ikke så let. Derfor arbejder de fleste SEO-specialister med at skaffe links fra deres egne blogs eller ved at alliere sig med eksterne bloggere.

Vil du mere i dybden med de forskellige måder, Google vurderer din backlinks på, så tilmeld dig vores nyhedsbrev. I de næste videoer vil Mohammad Dadkhah gå endnu mere i dybden med den enkelte teknik og desuden give dig konkrete værktøjer til at finde rigtig gode links, som du kan få ganske gratis.

Summary
Linkbuilding: 3 forskellige måder at vurdere links
Title
Linkbuilding: 3 forskellige måder at vurdere links
Description

Der er mange måder at få links på, og der er forskellige måder at vurdere effekten af dem. I denne video gennemgår vi de 3 vigtigste metoder

0 Kommentarer

Skriv et svar


Få eksklusive tips til linkbuidling


Mohammad´s brevkasse

Få svar
på dine spørgsmål


Vil du også vækste